Program for studierejse til Berlin

Mandag 19.09     
Afgang med bus kl. 08.00, ankomst til Berlin ca. 15.                     
Indkvartering på Jugendherberge, Kluckstr.3, 10785 Berlin, 0049302611097.
Vandrerhjemmet ligger i umiddelbar nærhed af Potsdamer Platz, og du kan se beliggenheden på bykortet.
Fælles aftensmad på Hackescher Hof, Rosenthaler Str. 40 kl. 18 -efterfulgt af introducerende Stadtbummel.
Restauranten er en del af de fornemme Hackesche Höfe fra begyndelsen af forrige århundrede, hvor jugendstil prægede en del byggeri.


Tirsdag 20.09
Foredrag og rundvisning på Jüdisches Museum.
Det nybyggede museum dokumenterer de tyske jøders historie og rummer områder, der giver den besøgende en fornemmelse af at være indespærret i en slags koncentrationslejr.        
Besøg ved Topographie des Terrors. Se også her.
På det store udstillingsområde dokumenteres nazisternes forfølgelse af alle anderledes tænkende.
Rundvisning på Blindenwerkstatt.Se også her.
Museet er indrettet i et tidligere værksted i Rosenthalerstrasse, hvor den blinde Otto Weidt ved at ansætte jøder som medarbejdere frelste utallige jødiske borgere fra deportation til en koncentrationslejr.
Besøg ved Holocaustmahnmal ved Brandenburger Tor.
På en af byens mest centrale pladser færdiggøres netop i øjeblikket det omstridte "Denkmal für die ermordeten Juden in Europa".
Foredrag på Das Olympiastadion om sportens betydning for nazistisk propaganda.
Vi skal besøge Berlins store arena, der oprindeligt opførtes kort efter år 1900 men navnlig er kendt som det stadion, der var rammen om De Olympiske Lege i 1936.

Onsdag 21.09 
Dagens program fokuserer på murproblematikken og Berlins deling. Vi besøger bl.a.
Bernauer Strasse
, et dokumentationscenter der blev åbnet præcis 10 år efter murens fald i en gade, der udgjorde en del af grænsen mellem Øst- og Vestberlin,
Flugtmuseet ved det berømte Checkpoint Charlie, hvor et utal af genstande viser, at mennesker udfoldede en enorm kreativitet i bestræbelsen for at 'krydse' sektorgrænsen Murgalleriet, en bevaret del af muren kendt som East-Side-Galery - og Stasihovedkvarteret, det berygtede Zentrale des Ministeriums für Staatssicherheit i Normannenstrasse 
Om eftermiddagen får vi et foredrag om idrættens propagandaværdi i DDR,
og om aftenen tager vi til varieté i Wintergarten
Billeder fra
Checkpoint Charlie
og
Sony Center
på Potsdamer Platz
(hvor du måske vil shoppe?)


Torsdag 22.09
Rundtur i Regierungsviertel (alle de nyopførte administrative bygninger ligger ved den såkaldte Spreebogen),
besøg i Rigsdagen (ikke mindst Norman Fosters berømte kuppel) og på Potsdamer Platz.
I selvvalgte grupper: Stadt-Rallye. Eleverne besøger bl.a. det jødiske kvarter, de skandinaviske ambassader, Kreuzberg og Mitte.
De udforsker, indsnuser atmosfære, interviewer mennesker, fotograferer m.m.
Disse eftermiddagsture i grupper forberedes hjemme i form af Power Point præsentationer m.m.


Fredag 23.09
Afgang fra vandrerhjemmet kl. 09.00, hjemkomst ca. 16.
 

Udsigt fra Rigsdagen mod bl.a. Rotes Rathaus